• Om SEO

    Oprettet den 3. juni 2016

    Skrevet af admin

    Tags

    I takt med at Google er blevet klogere er SEO på sin vis blevet mere enkel men også mere kompleks på nogle områder. I “gamle dage” fandt man de relevante søgeord og så lavede man indhold, der matchede disse søgeord. Og var indholdet godt nok og fandt mange andre det også interessant (links), ja så kom det til tops i Google.

    Sådan er det ikke helt mere. Google er blevet meget bedre og dygtigere til at gå bag om søgningen og se på, hvad brugerens intention er. Altså hvad er det man forsøger at finde, når man bruger bestemte søgetermer.

    Lad os tage nogle eksempler.

    Hvad leder man efter, når man skriver “kaffe” i Googles søgemaskine? Det er meget bredt søgeord, så betydningen er ikke helt entydig. Men intentionen er sikkert at få noget mere at vide, at finde information. Det øverste resultat i Google er da også fra Wikipedia med en beskrivelse af hvad kaffe er. Skal man således placeres på ordet “kaffe” er det nødvendigt, at ens hjemmeside har en masse information om kaffe – ellers bliver man placeret længere nede.

    Skriver man “kaffe tilbud” så er ens intention allerede drejet væk fra informationssøgningen og over i en søgning, der er mere konverteringsrettet. Her er søgeren på jagt efter kaffe og vil sikkert også gerne købe noget, hvis tilbuddet er godt nok.

    For at blive relevant til denne søgning er det ikke nok at skrive en informationsside om kaffe tilbud, du er nødt til at have konkrete tilbud på kaffe for at være relevant. Og jo flere desto bedre. Resultaterne i Google bærer også præg af dette:

    kaffe tilbud i Google

    Væk er Wikipedia – nu er det alene de gode tilbud, der gælder. Og med masser af produkter og ikke så meget tekst – Google forventer at intentionen er “køb af kaffe på tilbud”.

    Hvis vi bliver på markedet for kaffe, men bevæger os ind på det professionelle marked, er intentionen ligeså vigtig.

    Søger man efter en “kaffeautomat”, så ved Google allerede, at her er en, der leder efter en kaffeautomat, men er ikke klar til at købe endnu. Man er i markedet men er gået i gang med informationssøgning.

    Skriver man “kaffeautomat til kontor” har man snævret sin søgning lidt ind, men intentionen er stadig den samme. Der sker i midlertidigt noget, når man skriver “wittenborg kaffeautomat til kontor” for så er man meget tættere på at træffe en beslutning og intentionen går fra at være informationsagtig til at være mere konverteringsrettet. Skal man ramme denne søgning er man derfor nødt til at have indhold med Wittenborg kaffeautomater – og gerne mange af dem.

    Tiderne er forbi, hvor man kunne “manipulere” Google ved at skrive lange tekster om bestemte søgeord og så blive placeret godt i søgemaskinen på dem. Hvis ikke man tager højde for intentionen har man ikke en chance længere – uanset hvor meget tekst man skriver.

    Dette indlæg blev oprettet fredag 3. juni 2016 kl. 11:38 og er oprettet i Om SEO. Du kan følge kommentarer til dette indlæg ved at følge dette RSS 2.0 feed. Du kan give en kommentar eller en trackback fra din website.
  • 0 Kommentarer

    Se nærmere på nogle af de kommentarer, der er afgivet til denne artikel.

  • Skriv en Kommentar

    Lad os vide, hvad du mener.

  • Navn:

    Email (required):

    Website:

    Besked: